Jeg vil ansætte forskellige typer
Husker du at tænke kreativt, når du skal ansætte?
Findes der mennesker, som kan noget specielt, men som måske ikke selv ville søge det job, der er ledigt? Findes der mennesker, som kan noget ekstraordinært, fordi de er anderledes?
Autister finder fejl
Det gjorde der, da virksomheden Specialisterne søgte medarbejdere til at udføre kvalitetssikringsopgaver af høj kvalitet for andre virksomheder.
Til at udføre den opgave ansatte virksomheden autister. På den måde får en gruppe, der traditionelt har det svært på arbejdsmarkedet, ikke alene et job – de bruger også deres særlige forudsætninger til at skabe en kommerciel succes.
Forskellighed skaber nye ideer
Der er mange grunde til, at mangfoldighed på arbejdspladsen er vigtig for innovation.
For eksempel giver det fordele at have en bred vifte af kompetencer at trække på internt i virksomheden, når nye idéer skal på bordet.
Kundeservice på tyrkisk og arabisk
Måske kan du benytte de forskelligartede kompetencer i din virksomhed til at udvikle nye løsninger? Kunne danske sundhedstiltag for eksempel bedre ramme nydanskere – kunne der være behov for nye løsninger?
TDC Mobil tilbyder for eksempel kundeservice på tyrkisk og arabisk. På den måde kan en stor kundegruppe få forklaret tekniske problemer på deres modersmål.
Derved udviser TDC Mobil samfundsansvar og skaber samtidig loyalitet hos en stor kundegruppe.




