Skibet er ladet med… fremmede arter

Fremmede arter, der bliver båret rundt på kloden i store skibes ballastvand, er et stigende problem. Tomme skibe tager ballastvand ind for at ligge stabilt på havet. Når skibet igen skal fyldes med olie, containere eller anden last, lukkes vandet ud igen — og med vandet de levende væsner, der lever i det.

Såkaldte invasive arter, dvs. dyr og planter, der hører hjemme i en anden verdensdel, kan være en trussel mod det lokale liv i havet og betegnes som 'biologisk forurening'.

For at bekæmpe denne biologiske forurening, blev det norske firma OceanSaver etableret i 2004. Teknologien, som firmaet er baseret på, hedder ballast water treatment and corrosion system (BWTS), eller på dansk: ballastvand-behandlings- og korrosionssystem.

Løsningen svæver i luften
Systemet er ikke baseret på brug af klorin eller andre kemikalier. I stedet er det baseret på ilt og kvælstof, som begge findes i luften. Derfor er der ikke brug for store tanke til at opbevare kemikalier. Ilten bliver sprøjtet ind der, hvor ballastvandet løber ud af skibet. På den måde forhindrer man de fremmede arter i at ødelægge det lokale havmiljø.

Udover at være uskadeligt for miljøet, har BWTS den fordel, at det er billigere end traditionelle metoder. Metoden sikrer nemlig også ballasttankene mod tæring. Ovenikøbet kan systemet installeres i de fleste skibe.

Mange strategiske partnere
Bag BWTS-teknologien ligger års forskning og udvikling og en kostbar proces med at udtage patenter. Det har betydet, at investeringsomkostningerne har været store for OceanSaver. Derfor var det afgørende at få mange partnere med under hele processen.
Fire iværksættere med relevant erfaring inden for skibsfart finansierede OceanSaver. Dertil kommer samarbejde med flere partnere, der kunne bibringe erfaring og viden fra branchen, og – ikke mindst – personligt engagement og drive.

Ny lovgivning satte det hele i gang
Ideen om at udvikle firmaet kom, efter, at lovgivningen om ballastvand blev ændret. I den korte tid, virksomheden har eksisteret, har den allerede modtaget to miljøpriser og har tiltrukket sig stor medieopmærksomhed.